Det eneste krav er at hvalpen er mellem 8 og 20 uger (max. 6 mdr.) gammel ved kursusstart.Vi anbefaler at hvalpene starter træningen allerede ved 8-9 ugers alderen.
Kurset strækker sig over 12 gange, og består af både praksis og teori – for at give dig og din hund en god start sammen.
På den praktiske del af kurset lærer du og din hund almindelig lydighed som:
- Indkald (hunden kommer, når du kalder)
- Gå pænt i snor på gåture såvel som under ”lineføring”
- Stå, sidde og ligge (dæk) på din kommando -og at du kan gå fra den.
At arbejde med hundens naturlige drifter at socialisere hunden med andre hunde og mennesker at miljøtræne hunden ved at færdes i forskellige miljøer at give hundeføreren vejledning til videre træning hjemme.
Træningen består af trænerstyrede øvelser, hvor træneren instruerer i, hvordan en øvelse skal udføres, hvorefter hundeføreren laver øvelsen med sin hund. Der vil også kunne forekomme øvelser, der skal gennemføres i små grupper.
Træningen afsluttes i klubhuset, hvor man kan få en snak om alle de store som små spørgsmål, der kan være, når man har fået en hundehvalp.
Alle øvelser foregår med positiv indlæring, dvs. man belønner ønsket adfærd og ignorerer fejl.
Træningen foregår på vores arealer i Lyngby. Vi træner ca 1 time, og så er der kaffe og teori efterfølgende, så du skal regne med ca.1,5 time.
For mere info: info@dch-harlev.dk